På denne tirsdag markerer de baltiske lande – Estland, Letland og Litauen – 76-årsdagen for Operation Priboi, en af de mest traumatiske masse-deportationskampagner gennemført af Sovjetunionen i efterkrigstiden.
Mellem den 25. og 28. marts 1949 blev næsten 100.000 mennesker revet ud af deres hjem og med tvang sendt til fjerntliggende områder i Sibirien. Operationen blev organiseret af det sovjetiske regime med det formål at eliminere nationalistisk modstand og konsolidere kontrollen over de nyligt annekterede territorier efter Anden Verdenskrig.
De officielle markeringer i de tre lande inkluderer ceremonier, taler og stilhedsminutter til minde om ofrene. Lokale myndigheder understreger vigtigheden af at bevare den historiske hukommelse som en måde at styrke demokratiske værdier og national suverænitet på.
“Det er en smertefuld påmindelse om, hvad der kan ske, når frihed undertrykkes af totalitære regimer. At ære disse ofre er også at beskytte vores fremtid,” udtalte en repræsentant fra den litauiske regering.
Hvad var Operation Priboi?
Operation Priboi var en koordineret masse-deportation gennemført af Sovjetunionen mellem den 25. og 28. marts 1949 i de tre baltiske stater: Estland, Letland og Litauen. Navnet “Priboi” betyder bogstaveligt talt “brænding” eller “havsbrus” på russisk og symboliserer en overvældende og ustoppelig handling.
Målet var at eliminere reel eller potentiel modstand mod det sovjetiske styre. Mange af de deporterede blev stemplet som “kulakker” (velhavende bønder), “nationalister”, “anti-sovjetiske elementer” eller familiemedlemmer til skovpartisaner (de såkaldte “skovbrødre”).
Kampagnen var en del af en bredere indsats for tvungen kollektivisering af landbruget og russificering af regionen og fungerede samtidig som et redskab til at skræmme og kontrollere den lokale befolkning.
Omfanget af undertrykkelsen
Omtrent 94.000 mennesker blev deporteret:
- Estland: cirka 20.000
- Letland: cirka 43.000
- Litauen: over 31.000
Det anslås, at over 70 % af de deporterede var kvinder og børn.
Familierne blev ofte fjernet fra deres hjem om natten med kun få minutters varsel og transporteret i kreaturvogne under umenneskelige forhold til destinationer som Sibirien, Kasakhstan og andre fjerntliggende områder i Sovjetunionen.
De deporteredes skæbne
Mange døde undervejs eller i de første måneder på grund af ekstrem kulde, sult, tvangsarbejde og dårlige sanitære forhold. De, der overlevede, tilbragte år i tvungne bosættelser under konstant overvågning af det sovjetiske regime. Få fik lov at vende hjem før Stalins død i 1953 – og selv da under strenge restriktioner.
Operation Priboi forbliver et af de mørkeste kapitler under Sovjetunionens besættelse af Baltikum. Dagen markeres i dag med officielle mindehøjtideligheder, vidnesbyrd fra overlevende, uddannelsesmæssige arrangementer og bevarelse af arkiver og historiske dokumenter – mange af dem først offentliggjort efter Sovjetunionens fald.
Masse-deportationer som Priboi huskes i Baltikum som forbrydelser mod menneskeheden og er internationalt anerkendt som en del af Sovjetunionens undertrykkende politik.
Kilde og billeder: Estlands Udenrigsministeriums officielle konto X @MFAestonia. Dette indhold er skabt ved hjælp af kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
